Sprøjtemidler eller bekæmpelsesmidler er både biocider og pesticider. Biocider bruges som træbeskyttelsesmidler, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler er eksempler på produkter med bekæmpelsesmidler, som mange mennesker har brugt i kampen mod bakterier, svampe eller alger. Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med i landbrug, gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver. Bekæmpelsesmidler er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har problematiske effekter på menneskers sundhed og miljøet.
Sprøjtemidler, der blot skulle tage livet af ukrudt, kan skylles ned gennem jorden via sprækker og revner. Med tiden risikerer de at ende i grundvand, som vi anvender til drikkevand.
Det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde de sprøjtemidler, der i dag anvendes. Nedbrydning foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Nogle sprøjtemidler når at blive helt nedbrudt, andre kun delvist. Herved dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, som oftest er nye kemiske forbindelser. Disse stoffer kan nogle gange være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne. Anvender du sprøjtemidler på arealer, hvor det øverste muldlag er fjernet, f.eks. på fliser og vejarealer, kan der være en større risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkelig nedbrudt.
Hvert år må vandforsyninger lukke boringer på grund af rester af sprøjtemidler, der tidligere er anvendt hos private og selvom haveejere kun tegner sig for 2 procent af det samlede forbrug af sprøjtemidler så er det vigtigt at de også minimerer forbruget, fordi en del af vores vandboringer også ligger i bynære områder.
Sprøjtemidler i haven
Der bliver brugt en hel del sprøjtemidler i Danmarks ca. én million private haver - men faktisk kan man også bekæmpe ukrudt og skadedyr med naturens egne midler. Sprøjtemidler virker ikke altid specifikt mod skadedyr og ukrudt og du kan risikere at skade andre dyr og planter, der gør nytte i haven.
Hvis du gerne vil skabe de bedste naturlige forhold, kan du lade dele af haven stå med f.eks. brændenælder, som giver flere nyttedyr.
Læs mere under Tips og Råd
Overvågning af grundvandet
Miljøministeriet står for den løbende overvågning af både kvaliteten og mængden af grundvand. I overvågningen indgår også data fra vandværkernes boringskontrol, som er en kontrol af råvandet fra boringerne.
Derudover skal de statslige miljøcentre inden udgangen af 2015 have afsluttet en landsdækkende grundvandskortlægning. Kortlægningen udgør det geologiske og hydrogeologiske grundlag for planlægning og indsats i områder, der har særlig betydning for vores drikkevand. Når kortlægningen af et område er afsluttet, skal kommunerne udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Du kan følge status omkring planlagte og afsluttede kortlægninger på Naturstyrelsens hjemmeside her
Forurening
Mange vandforsyningsboringer er gennem årene blevet lukket på grund af forurening med sprøjtemidler. Man taler sædvanligvis om at forurening af grundvandet sker på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linieforurening.
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af sprøjtemidler, mens indholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre. I 2009 blev der fundet sprøjtemidler i 23 % af de undersøgte aktive indvindingsboringer, men grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 4,3 %. Se resultaterne af grundvandsovervågningen fra 1989-2009 her.
Vandværkerne kontrollerer jævnligt vandkvaliteten for at sikre at drikkevandet er i orden. Hvis grænseværdierne ikke overholdes, lukkes boringen. Du kan således trygt drikke vandet fra dit vandværk.
Hvis du vil vide mere så læs videre hos Geologiske Undersøgelser (GEUS) her