I 1853 udbrød en koleraepidemi i København, og næsten 5000 mennesker døde af sygdommen. Smitten blev spredt med drikkevandet. Vandet fra søer i omegnen blev nemlig ført ind til byen i åbne grøfter og utætte trærender. Begivenheden satte fuld gang i arbejdet med planlægningen af bedre vandforsyning til byen. Og i 1859 blev Københavns Vandværk sat i drift. Vandet kom fra boringer og blev ført frem i lukkede rør. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at der sikres rent drikkevand til befolkningen, hvis sundheden skal bevares.
I Danmark fik vi i 1926 en lov, der havde til formål at sikre vandforsyningen. Loven er løbende blevet moderniseret i takt med samfundsudviklingen. I loven og i de regler som følger af loven er der bestemmelser om at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Der er også grænseværdier, altså bestemmelser om hvor store mængder af en lang række stoffer der højst må være i drikkevandet.
Udviklingen af det moderne samfund har blandt andet medført at risikoen for at grundvandet kan blive forurenet er langt større end tidligere. Det hænger sammen med at antallet og mængden af kemiske stoffer i samfundet er steget voldsomt. Stoffer der bruges i industri, landbrug og husholdning.
Udviklingen begyndte i 1950erne og fortsatte med stigende hast i de følgende årtier. At vi netop nu finder forureningen af grundvandet skyldes, at meget af det vand vi henter op fra jorden faldt som regn for 40-50 år siden.